|
|
|
Glenda er født d. 18. februar 2010, og dermed kennelens seneste skud på stammen. Glenda er en meget arbejdsivrig hund, med en masse gå-på-mod. Hun startede på hvalpetræning 2 gange om ugen da hun var fyldt 8 uger, og har siden trænet både i DKK og DcH + hvad der ellers har budt sig undervejs. Glenda er en habil lydighedshund, og går spor med stor sikkerhed. Lige nu afpudser vi formen, så vi forhåbentlig kan opnå et fornuftigt resultat til DcH's C-prøve til november. Jeg håber at Glenda kan starte træning til redningshund til efteråret, og satser på at deltage i kurser i hyrdning på kvæg i begyndelsen af 2012. Glenda har indtil nu opnået Excellent på udstillinger, og er mentaltestet med glimrende resultat, bl.a. 100% skudfast. Glenda er hyrdetestet på kvæg i Sverige, og fik karakteren "meget gode hyrdeanlæg".
|